vaskulær demens er demens forårsaget af sygdom i hjernens blodkar. Tidligere anvendtes termen "multi-infarkt demens", men vaskulær demens omfatter definitorisk også demens efter apopleksi med kun et enkelt stort infarkt. Da følgerne efter infarkter selvsagt i de fleste tilfælde kan beskrives bedre ud fra de specifikke neurologiske og neuropsykologiske følger, selv om formelle demenskriterier er opfyldt, er dette en væsentlig årsag til stor variation i skøn over hyppigheden af vaskulær demens. Der findes flere forskellige sæt af formelle diagnostiske kriterier, som giver meget forskellige hyppigheder. Til trods for disse vanskeligheder er der enighed om, at vaskulær demens hører til blandt de hyppige demenssygdomme. Kernegruppen er patienter, som gradvist udvikler demens efter mange små infarkter, som hyppigt optræder subkortikalt, især i og omkring basalganglierne ("lakunær demens"), eller sammen med atrofi og andre forandringer i hvid substans (Binswangers sygdom). Risikofaktorer er de samme som for apopleksi: alder, forhøjet blodtryk, diabetes, hjertesygdom og rygning. Behandlingen retter sig mod disse risikofaktorer for at mindske progressionen. De angivne definitoriske vanskeligheder gør, at nogle i dag helt undgår termen vaskulær demens, og ændringer i terminologien kan forventes.

Den neuropsykologiske beskrivelse af vaskulær demens er ikke entydig dels på grund af vanskelighederne med afgrænsning, dels på grund af variationer i lokalisation. I nogle undersøgelser har der ikke været sikre forskelle mellem grupper af patienter med Alzheimers sygdom og med vaskulær demens. Motoriske og sensoriske defekter optræder dog hyppigere. Da begge demenssygdomme er hyppige, klassificeres mange patienter som "blandet", dvs. med tegn på både Alzheimers sygdom og vaskulær demens.

Anders Gade

Fra Gads psykologileksikon, 2004 (Red. Jens Bjerg). Kbh.: Gads Forlag