Akalkuli



Definition og symptomatologi



Ved akalkuli forstås en erhvervet defekt i udførelse af simple regneoperationer. Ofte er der tillige en defekt forståelse og produktion af talsymboler og usikkerhed ved talbegreberne. Det er et væsentligt handikap for patienter, fordi det hæmmer deres muligheder for bl.a. at foretage indkøb og styre egen økonomi.

Regnevanskeligheder forekommer hyppigt hos hjerneskadede patienter, blandt andet sekundært til mere generelle defekter i den verbale forståelse ved afasi. Også ved demens og efter svære hovedtraumer er der ofte vanskeligheder ved regneopgaver. Her kan problemerne være størst ved hovedregningsopgaver på grund af den disse patienters problemer med koncentration og hukommelse, mens de klarer sig relativt bedre, når opgaverne præsenteres skriftligt. Denne form for regneusikkerhed bør ikke betegnes som akalkuli.

Ved akalkuli fremtræder den specifikke dysfunktion på baggrund af relativt velbevarede kognitive funktioner iøvrigt, og patienten med akalkuli har ikke som den demente fordel af den skriftlige præsentationsform. Der er forskellige former for akalkuli: vanskeligheder ved at udføre selve regneoperationerne, forstyrrelser i talbegreberne og spatiale forstyrrelser.

Både akalkuli og anomi for tal kan medføre, at patienten ikke kan angive fx korrekt dato. Det må ikke forveksles med manglende tidsorientering.



Klinisk undersøgelse



Først undersøges om patienten er i stand til at læse og skrive en- og flercifrede tal. Dernæst præsenteres patienten for skriftlige opgaver af stigende sværhedsgrad inden for de fire almindelige regnearter. Opgaverne kan med fordel skrives horisontalt, fx 54 - l7 =... Herved må patienten først stille stykket rigtigt op, hvilket i sig selv kan volde vanskeligheder. Meget koncentrationskrævende hovedregningsopgaver af typen 100 - 7 er ikke relevante ved undersøgelse for akalkuli.

Ved bedømmelse af symptomets tilstedeværelse og sværhedsgrad bør patientens tidligere regnefærdighed naturligvis tages i betragtning.



Pato-anatomisk betydning



Akalkuli kan ses sammen med visuospatiale forstyrrelser (fx konstruktionelle forstyrrelser) ved læsioner i højre parietallap. De mest alvorlige forstyrrelser ses dog ved skader i venstre parietallap, hvor akalkuli kan optræde som et helt isoleret fænomen. I andre tilfælde optræder akalkuli sammen med usikker forståelse af retningsbegreber (fx højre-venstre, op-ned), størrelsesbegreber (fx større end eller mindre end), og der kan være andre problemer med at udføre logisk-begrebsmæssige operationer.

Det klassiske Gerstmanns syndrom omfatter foruden akalkuli også agrafi, højre-venstre konfusion og fingeragnosi og menes at indikere læsion i venstre gyrus angularis. Det er dog ikke et reelt syndrom, da de enkelte symptomer lige så ofte optræder isoleret eller i konstellation med andre symptomer som sammen.





Anders Gade & Peter Bruhn