November  2014

Information til studerende om    neuropsykologi

på kandidatuddannelsen i psykologi på Københavns Universitet

Faget Klinisk Neuropsykologi er organiseret under uddannelsesprogrammet "Neuro- og Informationspsykologi" sammen med anvendt kognitionspsykologi ("informationspsykologi"), som det har mange fællestræk med, specielt i fagenes baggrund i undervisningen i kognitions- og neuropsykologi på studiets bacheloruddannelse. De fælles elementer i uddannelsesprogrammet er især og som minimum oversigtsforelæsninger.

1. Neuropsykologi

Neuropsykologi er et tværvidenskabeligt fag, som involverer både eksperimentel og kognitiv psykologi og adskillige neurovidenskabelige områder. I eksperimentel neuropsykologi arbejdes på at etablere viden om forholdet mellem neurale strukturer/processer og adfærd/kognition og andre mentale processer (i forsøgsdyr og hos både normale og hjerneskadede forsøgspersoner). Denne viden udnyttes i klinisk neuropsykologi til diagnostik, rådgivning og behandling af hjerneskadede patienter, et felt, som i sig selv er forskningspræget. Kognitiv neuropsykologi er en relativt ny retning, hvor empiriske studier af hjerneskadede personer benyttes til at belyse modeller af den normale kognitive funktion. Kognitiv neurovidenskab er bredere end neuropsykologi og afspejler, at mange andre faggrupper end psykologer i løbet af de sidste 2-3 årtier er blevet involveret i neuropsykologisk forskning.

Som anvendt disciplin består klinisk neuropsykologi i undersøgelse, rådgivning, behandling og rehabilitering af patienter med læsioner eller degenerative processer i hjernen ("hjerneskade") eller med symptomer, som formodes at skyldes hjerneskade. Børneneuropsykologi beskrives særskilt senere. (Generel beskrivelse af neuropsykologi, neuropsykologisk rehabilitering og neuropsykologisk undersøgelse ved Anders Gade og Palle Møller Pedersen (fra Gads Psykologileksikon, 2004)).

Både teoretisk og praktisk er neuropsykologi et mødested mellem adfærdsvidenskaber (især kognitiv psykologi, psykometri, sprogpsykologi og fysiologisk psykologi) og neurovidenskaberne (neurologi, neuropsykiatri, neuroanatomi, neurofysiologi, neurokemi og billeddannelse af hjernen). På grund af forbindelsen til de andre neurovidenskaber er neuropsykologi mere præget af naturvidenskabelig tankegang og metode end de fleste øvrige psykologiske discipliner, og i praksis arbejder mange neuropsykologer tæt sammen med læger.

Neuropsykologi er et klart defineret område, hvor den særegne identitet er synlig med egne faglige selskaber (dansk og internationalt) og egne tidsskrifter. Teoretisk og praktisk har området været i stærk vækst i de sidste 4-5 årtier. Her som på øvrige psykologiske områder findes forskellige teoretiske traditioner, men området udmærker sig ved, at der findes gode muligheder for at afprøve og udvikle teorier med veludviklede empiriske metoder, som der er rimelig enighed om. Teorierne er derfor sjældent rent spekulative. Neuropsykologi er også som anvendt disciplin ret forskningspræget, og der er tæt sammenhæng mellem store dele af den neuropsykologiske forskning og de undersøgelsesmetoder, som den enkelte neuropsykolog anvender i sin hverdag i klinikken.

Der er i Danmark en 5-årig videreuddannelse (efter kandidateksamen) til specialist i klinisk neuropsykologi på voksenområdet og en tilsvarende på børneområdet. Specialistuddannelserne er etableret under Dansk Psykologforening og administreres af fagnævn nedsat af Selskabet Danske Neuropsykologer og Børneneuropsykologisk Selskab. De to selskaber har ca. 350 og ca. 250 medlemmer.

Formålet med undervisningen i neuropsykologi er beskrevet i studieordningen. Generelt er formålet at give de studerende viden om neuropsykologisk teori og metode i et omfang, så de er velforberedte til ansættelse som klinisk neuropsykolog eller klinisk psykolog med kendskab til neuropsykologi.

 

2. Jobmuligheder

Det traditionelle ansættelsesområde for kliniske neuropsykologer er ved neurologiske hospitalsafdelinger. Neurologiske afdelinger er også vigtige som arbejdssteder på den måde, at viden om sammenhængen mellem forstyrrelser i adfærd og kognition og de mange forskellige typer af hjernesygdomme og hjernelæsioner og deres lokalisation bedst opbygges her. I arbejdet indgår typisk både patientundersøgelser (mhp. diagnostik, vurdering af sociale og uddannelsesmæssige konsekvenser af hjerneskade, og rehabiliteringsplaner), rådgivning og behandling, supervision af andre faggrupper som fx ergoterapeuter, og deltagelse i forskning.

Et andet stort ansættelsesområde for neuropsykologer er genoptræningsinstitutioner som fx Center for Hjerneskade på KUA. Her er der relativt mindre fokus på patientundersøgelser, og almindelige terapeutiske færdigheder spiller til gengæld en større rolle.

Et tredje ansættelsesområde er psykiatriske afdelinger. Der er blandt både psykologer og psykiatere en stigende interesse for og erkendelse af kognitive og neuropsykologiske aspekter ved mange psykiatriske lidelser, herunder skizofreni og depression. Netop i disse år får psykologer også nye arbejdsopgaver på de psykiatriske afdelinger pga. psykiatermangel. Bl.a. af denne grund er der i 2011 startet en ny specialistuddannelse for psykologer i "psykopatologi", hvor det væsentligste fokus er undersøgelse og diagnostik. For at bidrage til at ruste kliniske psykologer til de nye opgaver tilbyder vi i nogle semestre et seminarhold i "Neuropsykiatriske og neuropsykologiske aspekter ved psykiatriske lidelser".

Et specielt område er børneneuropsykologien, som traditionelt praktiseres på børneafdelinger og børnepsykiatriske afdelinger, men hvis største ansættelsesområde nu er PPR. Dette område har i nogen udstrækning egne metoder og problemstillinger, fordi læsioner i den hjerne, som endnu er under udvikling, på mange punkter ytrer sig anderledes end i den voksne hjerne, og fordi det også vedrører udviklings- og indlæringsforstyrrelser. I nogle semestre har vi seminarhold i "klinisk børneneuropsykologi".

En del neuropsykologer finder også ansættelse på psykiatriske og gerontologiske hospitalsafdelinger til diagnostik og behandling af demens hos ældre. Her er behovene for pålidelig diagnostik øget i takt med behandlingsmulighederne.

Der er relativt gode muligheder for at fortsætte med en forskeruddannelse efter kandidateksamen. Antallet af ph.d.'ere i neuropsykologi er ret stort i forhold til antallet af kandidater, og der er også uden ph.d.-studium gode muligheder for at opnå ansættelse på arbejdspladser med aktive forskningsmiljøer. Mange studerende bliver inddraget i forskningsprojekter i praktikperioden eller i forbindelse med specialet.

Neuropsykologi er en psykologisk disciplin. Neuropsykologens særlige kvalifikationer er den viden, det begrebsapparat og de metoder, som sætter ham eller hende i stand til at forstå og beskrive kognition og adfærd samt ændringer heri korrekt og nuanceret. Hertil kommer de særlige psykologiske forudsætninger for at kunne hjælpe patienterne og deres pårørende med råd og vejledning og iværksætte evt. genoptræning, ofte i samarbejde med andre terapeutgrupper. Både det diagnostiske og det terapeutiske arbejde med neurologiske patienter kræver dog også et betydeligt kendskab til de øvrige neurovidenskaber.

3. Undervisningen i neuropsykologi

Undervisningen koordineres af lektor Anders Gade - fra 2015 Randi Starrfelt, hvor ny studieordning også træder i kraft. Desuden medvirker Søren Kyllingsbæk, Signe Vangkilde og Thomas Habekost, post-doc Inge Wilms, medarbejdere fra Center for Hjerneskade, KUA, og andre arbejdssteder, samt ph.d.-studerende.

Undervisningens elementer: De fælles elementer for neuropsykologi og informationspsykologi er oversigtsforelæsninger i begge fag. Herudover tilbydes yderligere studieelementer: Seminarhold og praksishold i klinisk neuropsykologi, seminarhold i klinisk neuropsykologi - børn, praktik i neuropsykologi og vejledning af neuropsykologisk speciale. Endvidere forventes i nogle semestre seminarhold i a) neuropsykiatriske og neuropsykologiske aspekter ved psykiatriske lidelser (primært tiltænkt kliniske psykologer) og b) kognitiv neurovidenskab (organiseret af informationspsykologi), som også kan følges som valgfag eller con amore. Neurokemi er i begrænset omfang indeholdt i ovennævnte b), mens funktionel neuroanatomi desværre ikke kan tilbydes (ud over omtale på seminarhold, hvor det er relevant) og henvises til selvstudium.

Oversigtsforelæsninger (6 x 2 timer). Forelæsningerne omfatter både neuropsykologi og kognitive neurovidenskabelige metoder. Den relative vægtning vil måske ændres afhængigt af tilmeldinger.

Seminarhold
(12 x 2 eller 10 x 3 timer; ikke alle tilbydes i det enkelte semester)
1) Klinisk neuropsykologi (voksne)
2) Børneneuropsykologi
3) Neuropsykiatriske og neuropsykologiske aspekter ved psykiatriske lidelser
4) Kognitiv neurovidenskab
Fælles for teoriseminarerne er pensumkravene (600 sider obligatorisk og 600 sider valgfrit, hvoraf mindst en tredjedel bør være primærlitteratur)

Seminarhold 1: Klinisk neuropsykologi

Seminaret omhandler de væsentligste neuropsykologiske syndromer og deres cerebrale grundlag og kliniske betydning. Der vil være omtale af de hyppigste hjernesygdomme, men fokus vil være på forståelse af symptomer og syndromer, undersøgelse og intervention.

Tentativ plan
1. Introduktion til klinisk neuropsykologi, herunder funktionel lokalisation i hjernen, hemisfærespecialisering, etc
2. Neuropsykologiske syndromer (supplement til oversigtsforelæsning)
3. Neuropsykologi og billeddannelse af læsioner og hjernedegeneration
4. Amnestisk syndrom og andre hukommelsesforstyrrelser 1
5. Amnestisk syndrom og andre hukommelsesforstyrrelser 2
6. Visuel agnosi og andre forstyrrelser i visuel perception.
7. Neglekt og andre forstyrrelser i visuel opmærksomhed
8. Neuropsykologiske synopser: Litteratur, litteraturdatabaser, emner, danske termer etc.
9. Afasi og andre sprogforstyrrelser
10. Frontallap og eksekutive forstyrrelser
11. Demens og Alzheimers sygdom
12. Andre degenerative hjernesygdomme med demens, fx frontotemporal demens

Valgfrit pensum, minimum 600 sider. Ca. halvdelen af det valgfrie pensum bør vælges til synopse, og ca. halvdelen til fagets emner iøvrigt. Det anbefales at vælge sekundærlitteratur fra listen i bilag 1, især bogkapitler sv.t. seminarets emner. Som en guide til primærlitteraturen (mindst en tredjedel, primært til synopse) er udarbejdet en kommenteret liste over ca. 100 af de væsentligste tidsskrifter  Tidsskriftsfortegnelse.

Seminarhold 2: Børneneuropsykologi

Udbydes forår 2015 ved Rikke Kiefer og Käte From


Seminarhold 3:  Neuropsykiatri og neuropsykologi for kliniske psykologer (den relevante nødvendige neuroanatomi knyttes til de enkelte emner) (10 x 3 timer).


Som en guide til primærlitteraturen (mindst en tredjedel, primært til synopse) er udarbejdet en kommenteret liste over de væsentligste tidsskrifter Tidsskriftsfortegnelse.
 

Seminarhold 4: Kognitiv neurovidenskab


Praksishold 3 x 12 timer efterårssemestre. (Knyttet til seminarhold 1, klinisk neuropsykologi)

Indhold generelt: Undersøgelse (og behandling) af neuropsykologiske dysfunktioner som praktikforberedelse, fx:

- Testøvelser (testbatterier og enkelttests til undersøgelse af præmorbidt begavelsesniveau, hukommelse, opmærksomhed, sprog, visuel perception, spatiale funktioner, konstruktionelle færdigheder, styringsfunktioner, visuomotorisk tempo)
- Kontakt med neuropsykolog og overværelse af x antal patientundersøgelser
- Gennemgang af spørgeskemaer
- Etiske og legale aspekter ved klientarbejde, herunder gennemgang af regler for "god skik" ved neuropsykologiske undersøgelser
- Neuropsykologisk rehabilitering
- Udfærdigelse af undersøgelsesrapporter ("erklæringer")
- Institutionsbesøg (fx. Center for Hjerneskade)

Faget er bestået med aktiv deltagelse, herunder mindst 75% fremmøde og skriftlig opgave (ca. 3 sider, max. 5)

Pensum: 300 sider obligatorisk pensum og 200 sider valgfrit.
Primærlitteratur vedr. specifikke tests udleveres eller anbefales i løbet af undervisningen.

 

4. Eksamen på seminarhold (neuropsykologi)

Mundtlig eksamen med synopsis (max 6 sider) som oplæg. I klinisk neuropsykologi vil det på baggrund af semestrets undervisning være naturligt at udarbejde synopsis, som på et kognitivt område (fx hukommelse, sprog, visuel perception, opmærksomhed, m.m.) eller et aspekt heraf redegør for de centrale neuropsykologiske problemstillinger og teorier, herunder det almenpsykologiske grundlag, det cerebrale grundlag, manifestationer af dysfunktion ved hjerneskade, undersøgelse og behandling. Alternativt kan udgangspunktet være et neuropsykologisk syndrom (fx amnesi, afasi, visuel agnosi, neglekt), herunder syndromets almen- eller kognitionspsykologiske grundlag, centrale forklaringsmodeller, undersøgelsesmetoder og de væsentligste kliniske og teoretiske problemstillinger. En tredje oplagt mulighed er at tage udgangspunkt i en neurologisk sygdom (fx. apopleksi, hovedtraume, Alzheimers sygdom, dissemineret sklerose, etc.) og beskrive udvalgte neuropsykologiske problemstillinger ved sygdommen. Selv om dette beskriver tre prototyper på en synopse, er der principielt valgfrihed, og gode alternative ideer for fagrelevante synopser er velkomne. Pensum er 1200 sider, heraf 600 sider valgfri litteratur, hvoraf mindst en tredjedel bør være primærlitteratur. Det forventes, at de centrale dele af synopsen er baseret på relevant primærlitteratur.


5. Neuropsykologiske praktiksteder (foreløbig rå skitse - ikke alle er spurgt endnu; heller ikke helt opdateret)

A) Neurologiske afdelinger

1. Rigshospitalet, Neurocentret (Neurologisk afdeling)

2. Hvidovre Hospital, Klinik for Neurorehabilitering, afd. for Traumatisk Hjerneskade (Lars Siert)

3. Bispebjerg Hospital, Neurologisk afdeling og Hukommelsesenheden, Geriatrisk afdeling

4. Københavns Amts Sygehus, Glostrup, Neurologisk afdeling (Hysse Forchhammer)

5. Roskilde Amts Sygehus, Neurologisk afdeling (Henrik Mortensen)

6. Frederiksborg Amts Sygehus, Hillerød, Neurologisk afdeling

7. Ålborg Sygehus, Neurologisk og Neurokirurgisk afdeling (Jens Riis)

8. Odense Universitetshospital, Neurologisk afdeling og apopleksienhed

9. Storstrøms Amts Sygehus, Næstved, Neurologisk afdeling

10. Holbæk sygehus, Neurologisk afdeling, (Lene Bruun-Schmidt)

11. Hvidovre Hospital, Apopleksiklinikken (??)

12. Andre neurologiske afdelinger: Viborg, Holstebro, Esbjerg, Århus, Sønderborg


B) Specialhospital

Epilepsihospitalet Filadefia, Dianalund


C) Genoptræningsinstitutioner

1. Center for Hjerneskade, KUA (Frank Humle)

2. Genoptræningscentret, Filadelfia (??)

3. Hjerneskadecentret, Århus (Ole Laursen)

4. Vejlefjord Centret for Genoptræning (??)

5. Hjerneskadecentret, Roskilde (Henning Olsen)

6. Hammel Neurocenter (Eva Lind)

x Lions Kollegiet (Ellen Mogensen)

x Hjerneskadecentret, Rytterkasernen, Odense (Lisbeth Terkildsen, Karin Rasmussen)

x HjerneSkadeRådgivningen, Rytterkasernen, Odense (Jan Jensen)

x Psykologfunktionen, Københavns Amt, Tale- og Høreinstituttet, Bank Mikkelsens Vej 25A, 2900 Gentofte (Chefpsykolog Svend Bræstrup; voksne hjerneskadede: Mario Hein)


D) Forskningsenheder

1. Center for Magnetisk Resonansskanning, Hvidovre Hospital

2. Rigshospitalet, Neurocentret (Neurobiologisk forskningsenhed, Psykiatrisk afdeling)

3. Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab, Århus

4. Psykiatrisk afdeling, Glostrup

5. Psykiatrisk Hospital i Risskov, afd. for Biologisk Psykiatri (Nicole Rosenberg)


6. Neuropsykologiske specialer

Specialet kræver selvstændighed, dybde og videnskabelig tankegang i behandlingen af det valgte emne. Der er valgfrihed mellem rent teoretiske emner (oversigt over et emne), empiriske projekter, eller et teoretisk emne belyst med illustrative data. Empiriske projekter foretrækkes. En hensigtsmæssig form har i mange tilfælde vist sig at være en opdeling af specialeopgaven i en første teoretisk del med en forholdsvis bred oversigt over emnet efterfulgt af en anden mere specifik empirisk del baseret på egen (som regel mindre) undersøgelse eller deltagelse i forskningsprojekt. De mulige emner belyses bedst ved eksempler på tidligere opgaver. Eksempler fra perioden 1993-1997 er givet i bilag 2. For perioden 1997-2004 er nogle specialer, som er specielt velskrevne og/eller af mere almen interesse, tilgængelige i fuldtekst på www.psy.ku.dk/gade under menupunktet "specialer og ph.d.".


Yderligere oplysninger om neuropsykologi gives ved henvendelse til

Anders Gade, lokale 03.4.410A. Træffes bedst efter aftale (Anders.Gade@psy.ku.dk)




Bilag 1. Kommenteret liste over anbefalede bøger i klinisk neuropsykologi (voksne)

Opdaterede lister over anbefalet litteratur kan findes bagerst i de enkelte kapitler i Gade, A., Gerlach, C., Starrfelt, R., & Pedersen, P.M. (Red.)(2009). Klinisk neuropsykologi. København: Frydenlund.